Et nystartet jordbrug
Mette Marie og Terese mødte hinanden på Den Regenerative Jordbrugsskole i 2024. En skole startet af den Regenerative Jordbrugsforening.
På skolen har vi både haft teoretisk undervisning,og vi har begge været i mesterlære på gårde med regenerativ og økologisk drift, som har haft fokus på jordens sundhed og lokal afsætning.
Vi har startet Egedals Høst fordi vi ønsker at handle på den klima- og biodiversitetskrise vi står midt i, og fordi vi elsker at arbejde med jord og planter og skabe fællesskaber omkring jordforbindelse.
Vi dyrker på ca. 3000 m2 med alsidige grøntsager og urter.
Terese har siden gymnasiet været aktiv i diverse klimabevægelser. Her har hun både planlagt demonstrationer, holdt workshops, koordineret og mobiliseret. De sidste 3 år har hun også kørt en gratis retshjælp for aktivister. Hun har altid haft grønne fingre og har de sidste 3 år været frivillig på forskellige gårde og har nu uddannet sig på Den Regenerative Jordbrugsskole.
Mette Marie har i mere end 10 år arbejdet med politik og partnerskaber omkring grøn omstilling og planetære grænser. Hun er uddannet indenfor Bæredygtig Omstilling, i Regenerativ ledelse og i Regenerativ jordbrug. I 2023 besluttede hun, at det var på tide at realisere den gamle drøm om at blive bonde, for selv at stikke hænderne i jorden og konkret skabe den forandring hun brænder for.
Det nuværende danske landbrug udpiner jorden, forurener havet, ødelægger biodiversisten og er samtidig i stor gæld. Det er grundet i mange årtiers lobbyisme og ødelæggende politik.
Det bliver vi nødt til at lave om på! Vi tror på at landbruget spiller en afgørende rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Vi ser det fremtidige landbrug som regenerativt og fællesskabsbaseret.
Vores jordbrug er fællesskabsbaseret, småskala og regenerativt, fordi det skal være muligt at producere sund, lokal mad og samtidig passe på jorden. Med i købet støtter man et grønt generationsskifte og udvikling i landbruget, og får mulighed for at være med i et grønt fællesskab og få en tilknytning til jordbruget og jordbrugeren.
Hvad er regenerativt jordbrug?
I Danmark udpiner vi langsomt vores jorde og gør dem mindre frugtbarer til de næste generationer af landbrugere. I et regenerativt landbrug forsøger man at opbygge jorden i stedet for at udpine den. Man vil sikre jordens mikroliv, så man bliver mindre afhængige af sprøjtemiddel og kunstgødning.
I det regenerative er der ikke fastlagt mål omkring hvordan en produktion skal ende med at se ud for at være mest bæredygtig. Det er en proces, hvor man bliver ved med at eksperimentere for at finde det system, der passer lige præcist til ens egen mark. Derfor ser man forskellige regenerative jordbrug arbejde på vidt forskellige måder.
Når vi siger at vi dyrker efter regenerative principper, betyder det vi er i en process og at vi nok aldrig bliver færdige med at udvikle os. Selv hvis vi finder den helt rigtige måde at gøre ting nu, så ændre klimaet sig til det værre eller der kommer ny forskning som siger at man skal tage andre metoder i brug.
Vi bruger ikke sprøjtegifte og kunstgødning, men arbejder bl.a. med kompost, som kan være med til at booste jordens mikroliv og sætte gang i de naturlige næringsstofkredsløb. Hvis vi ser en sygdom i planterne, så er det ikke den sygdom, som skal dræbes, men der skal komme balance i jorden og plantens mikroliv, hvilket vil styrke plantens immunforsvar.
Vi dyrker i faste bede for at forstyrre jorden så lidt som muligt, vi arbejder hovedsagligt manuelt for at skåne livet under og over jorden, og vi har fokus på minimal brug af fossil brændstof.
Hvad mener vi med fællesskabsbaseret?
En regenerativ produktion kræver flere hænder end storskala økologisk produktion, hvor mennesker udskiftes med store maskiner. Derfor er det svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis man som os gerne vil dyrke grøntsager med metoder som samtidig er med til at passe på jorden.
Et fællesskabsbaseret jordbrug (ofte kaldet community-supported agriculture eller CSA på engelsk) er et jordbrug, hvor forbrugerne direkte støtter landbruget ved at købe andele af høsten på forhånd – før den rent faktisk er dyrket.
Prisen for grøntsagerne er højere end hvis man går ned i supermarkedet, men man får til gengæld også meget mere end grøntsager. Man hjælper den grønne omstilling på vej, da jordbrugerne umuligt kan gøre det alene. Man sikre at der er råd til frø, såjord, kompost og meget mere, når disse udgifter skal betales i starten af året.
Det skaber et tættere forhold mellem jordbrugerne og kunderne og gør landbruget mere modstandsdygtigt over for økonomiske og klimamæssige udsving.
På den måde er alle med til at betale for udgifterne i landbruget, samt at tage en del af risikoen, hvis dele af høsten slår fejl, og samtidig nyde flere grøntsager når høsten går godt.
Man undgår også dyre mellemled, som både tager penge, men også laver rejsen fra jord til bord længere.
